HAIRSPRAY – Et stort, fedt, forrygende og swingende musical-hit

Gallapremiere d. 10. marts 2016 i Tivolis Koncertsal. Efter en lang spilleperiode i København, rykkede Hairspray til Jyske Bank Boxen, med Jyllandspremiere d. 18. maj 2016

HAIRSPRAY er en rørende, livsbekræftende og humørfyldt historie fuld af fed musik og svedige dansenumre, som formidler glæde, energi og stemning allerede fra første nummer. Vi befinder os i Baltimore, og året er 1962, hvor den charmerende plus-size-overvægtige teenager Tracy Turnblad, en stor pige med stort hår og et endnu større hjerte, bor sammen med sin stærkt overvægtige mor Edna, som ikke har været uden for en dør de sidste 20 år, og sin lidt skøre far Wilbur, indehaver af en lukningstruet spøg og skæmt butik. Tracy har kun ét ønske – at komme til at danse i det populære tv-show Corny Collins Show – og så måske også lige score showets dansestjerne Link Larkin!

Tracy må kæmpe hårdt for at få opfyldt sin drøm. På sin vej mod kærlighed og succes, lykkes det hende også at få sat liv i sin mor og far, at kæmpe med sine sorte venner mod fordomme og racisme, og få tid til at vinde den dreng, som hun er forelsket i. Og læg så dertil det endelige opgør med den arrogante og selvoptaget Velma som er tv-showets producer, og hvis eneste ønske er at gøre sin datter Amber til en stor stjerne.

Forhindringerne er mange i denne forestilling om hjerte, smerte, misundelse, livsglæde & STORT hår.


Medvirkende

  • Nanna Rossen - Tracy Turnblad
  • Johannes Nymark - Link Larkin
  • Silas Holst - Corny Collins
  • Lene Nystrøm - Velma von Tussle
  • Julie Zangenberg - Amber von Tussle
  • Caroline Henderson - Motormouth Maybelle
  • Martin Brygmann - Edna Turnblad
  • Jesper Lohmann - Wilbur Turnblad
  • + stort ensemble og orkester

Kreativt Team

  • Anders Albien - Instruktør
  • Tim Zimmermann - Koreograf
  • Thomas Langkjær - Kreativ / Executive producer
  • Lars Danielsson - Kapelmester
  • Johan Espeland - Scenograf
  • Johanne Eggert - Kostumedesigner
  • Palle Palmé - Lysdesigner
  • Frans Ebbesen - Lyddesigner

Anmeldelser

WOW! Sikke en fest!CHPCULTURE

En humørfyldt, farverig og strålende fest, som du ikke må gå glip afKULTURTID

De synger fantastisk, de danser lækkertUNGT TEATERBLOD

En stjerne er fødtEKSTRA BLADET

En stor forestillingBERLINSKE

Der er dømt show for alle pengeneBT

Forrygende og velsvingende feel-good oplevelseTEATER 1

Ikke så lidt af et kupLOLLAND-FALSTERS FOLKETIDENDE

Martin Brygmann er pragtfult kitschetMAGASINET KBH

Motown-rytmerne går lige i fodsålerneFYENS STIFTIDENDE