LANGKJÆR ENTERTAINMENT

Langkjær Entertainment er et af Danmarks førende produktions-, event- og udviklingsselskaber, og skaber oplevelser af høj kvalitet for et bredt publikum, der først og fremmest efterspørger unikke oplevelser, og ønsker underholdende, moderne, ukomplicerede og livsbekræftende oplevelser. Firmaet ser sig selv som en ny form for kulturudbyder i den absolutte elite, som præsentere det bedste inden for musicals, teater og musik. Langkjær Entertainment har som erklæret mål at være en central og aktiv medspiller i udvikling af en kulturelt profileret genre, hvor publikum i dag stiller store krav til kvalitet, fleksibilitet og udbud. Hovedaktiviteterne er udvikling af nye og originale musikforestillinger, samt produktion og lancering af nye og opdaterede versioner af internationale succesforestillinger.

Kvalitet, kreativitet, præcision, nytænkning og kompromisløshed.

Langkjær Entertainments erklærede mission er, at være et brand, som ikke alene kan dække det store behov for professionel underholdning, men også møde publikum i øjenhøjde, med fokus på den store del af befolkningen som sjældent går i de etablerede teatre – give vores publikum en god, livsbekræftende, uforpligtende og positiv oplevelse. Virksomhedens stifter Thomas Langkjær etablerede sin første underholdningsvirksomhed tilbage i år 2000, og har siden være involveret i et utal af koncerter, teaterforestillinger, firmafester og musical.

Thomas Langkjær

Selskabets grundlægger, Thomas Langkjær, har i flere end 17 år, som producer, teaterchef og executive kreativ producent, sat sit præg på mange store musicalopsætninger i Danmark, fra den Reumert-vindende “High School Musical 2″ og “Cabaret” på Fredericia Teater til “Shrek The Musical” i Forum og “Grease”, “Den Eneste Ene” og “Elsk Mig I Nat” i henholdsvis Tivolis koncertsal, Glassalen samt på turnéer rund i hele Danmark. Seneste produktioner tæller Broadway-succesen “Hairspray” i Tivolis Koncertsal og Boxen i Herning, Dirch Passer-forestillingen “Dirch”, en co-produktion med Live Nation som spillede i Glassalen i Tivoli og på turné, Monthy Python-musicalen “Spamalot” med Danmarkspremiere i Tivolis Koncertsal og med efterfølgende på danmarksturné og Danmarkspremieren på Queen-musicalen “We Will Rock You” i den nyåbnede Royal Arena i København og i Boxen i Herning, ligeledes en co-produktion med Live nation. I foråret 2018 var Thomas Langkjær idémanden bag danmarkspremieren på en ny musical baseret på filmen “Midt om Natten”, og med flere end 25 af de største Kim Larsen og Gasolin hits. Efteråret 2018 byder på endnu en Danmarkspremiere med en helt ny musical baseret på bogen og filmen “Kærlighed Ved Første Hik”, som i september får premiere i Tivolis Koncertsal, og med efterfølgende turné rundt i hele Danmark.